Holdtræning

FysioPilates & Mindfulness

Bækkenbundshold

Fysioterapeutisk træning

Sund Ryg

Sund Nakke

Skitræning

Menopause hold

Træning for kvinder i alderen 40-60 år som enten er i peri- meno- eller postmenopausen
 
Kvindens krop gennemgår mærkbare forandringer i forbindelse med menopausen. Det kan starte helt op til 10 år før den officielle menopause noteres (et år uden menstruation) – Der sker både vedvarende og forbigående ændringer pga forandringer i hormonernes mængde og sammensætning.
 
Hormoner er et signalstof og påvirker alt i vores krop:
  •  Slimhinder i øjne, øre, næse, mund, underliv
  • Mentalt: humørsvingninger, depression, angst, stress symptomer, hjernetåge.
  • Muskler, smerter, tab af muskelmasse og styrke (sarcopeni)
  • Knogler, ledsmerter, osteoporose.
  • Stofskifte, vægtøgning
På dette hold skal vi tage hånd om disse forandringer og gøre det, som er allerbedst for vores menopausekroppe.
 
Der vil være fokus på;
Styrke vores knogler, for at forebygge knogleskørhed
Lave styrke- og stabilitetstræning, for at opbygge muskelmasse og beskytte vores led
Huske bækkenbunden, for at undgå inkontinens og øvrige gener relateret dertil
Strække og afspænde muskler og bindevæv, for at lindre ømme og stive led
Træne vores kredsløb og kondition for at forebygge mod hjertekarsygdomme
Træne vores balance for at forebygge øget faldrisiko som ældre
Mindfulness – dybere indre kontakt til dig selv, anerkendelse og accept af den du er, som du er!
 
Fordele ved træningen:
  • Motion frigiver hormonerne østrogen og testosteron, og det kan hjælpe på hormonelle udsving
  • Mindske dine hedeture
  • Bedre søvn
  • Forebygger osteoporose
  • Forebygger demens og Alzheimers
  • Du mindsker risikoen for mange livsstilssygdomme
  • Du bliver stærkere
  • Øger forbrændingen
  • Mindske “smerter” i muskler og led
  • Du bliver gladere! Motion frigiver det glade hormon endorfin
Træningen skal bidrage til velvære og godt humør – Alle kan være med uanset form og eventuelle skader, da træningen kan tilpasses den enkelte.
Målet med træningen er at lindre symptomer relateret til menopausen og mindske risikoen for følgesygdomme.

FysioPilates & Mindfulness 90 min -
Find din Kerne og Styrk den

Det er en blid træningsform, hvor rolige bevægelse udføres efter vejrtrækningsrytmen. Respirationen er afslørende i forhold til hvordan vores psykiske og fysiske tilstand er og giver os mulighed for at blive nysgerrige på os selv. En træning, der får psyke og soma til at smelte sammen igen.

Samtidig arbejdes der med musklerne omkring rygsøjlen, så kropsstammen styrkes og stabiliseres, så de fysiske udfordringer der er i vores hverdag eller fritidsliv mindskes.

Vi starter med 20 min mindfulness meditation med fokus på nærvær, kropsscanning, respiration og grounding. Derefter går vi i gang med træningen, fokus vil variere fra gang til gang med styrke, flow, smidighed og balance. Der vil både være øvelser med og uden redskaber såsom redondo og pilates bolde. Men det vigtigste er, at du til enhver tid vil kunne lave øvelserne hjemme uden brug af udstyr.

FysioPilates: Er for dig der har kroniske smerter, Har tendens til stress, hypermobilitet, smerter i lænd, ryg og nakke, går rundt med spændinger, Tankemylder, Uro, Brok, delte mavemuskler. Fibromyalgi, Osteoporose, har oplevet Fysiske og Psykiske traumer.

Fysioterapeutisk træning

Træningen vil indeholde en effektiv helkropstræning af – mave/ryg, ben/baller, nakke/skulder og arme. Der vil være fokus på styrke, smidighed, balance og konditionstræning.

Alt efter vejret, foregår træningen inden- eller udenfor

Holdet er til dig, der gerne vil føle dig udfordret, men stadig har dig selv med fysisk og psykisk hele vejen. De udfordringer der end måtte være møder vi sammen og finder en løsning lige netop til dig.
Så er du klar til sved på panden, smil på læberne og være omgivet af god energi, så tøv ikke, kom og få et fysisk og et mentalt boost ?

Bækkenbundshold - Stærkt Underliv:

Holdet er for kvinder, der kan opleve utætheder foran og bagtil, Tissetrang med eller uden vandladning, nedsynkningsfornemmelse, skader / senfølger efter fødsel, samt smerter i underlivet.

Den første gang vil der undervises i bækkenbundens anatomi og funktion samt hvilke problemstillinger der er tilknyttet dette område. Derudover vil der informeres omkring forskellige hjælpemidler.

Træningen opbygges så kropsbevidsthed omkring det korrekte knib er et fundament. Derefter gøres træningen mere funktionsrettet og indeholde elementer fra hverdagen ved hjælp af cirkeltræning.

Der trænes på små hold, 9 deltagere.
Det giver plads og fokus til den enkelte og gør det mere optimalt for dig at opnå dine mål, om det så er at løbe, hoppe i trampolin, løfte vasketøjskurven, grine frit, handle uden at tænke på hvor toilettet er, eller få en god søvn uden at skulle op på toilettet 3 gange.

Før du deltager på holdet, anbefaler jeg en konsultation hos mig, hvor vi finder ud af, hvad din problematik lige netop er. Der er mange årsager til, hvorfor man er udfordret, og det er vigtigt, at vi behandler årsag og ikke symptom.

Efterfødsels hold - Genfind Kroppen.

Du kan starte 1 måned efter fødsel eller efter 8-ugers undersøgelsen hos lægen ved kejsersnit.

Det handler om at genfinde sin krop igen og styrke og stabilisere den efter de 9 måneders graviditet og fødsel. Der trænes knibeøvelser, som sættes på resten af træningens indhold. Der vil være styrke og stabilitet omkring bækken, mave og ryg. Styrke af arme og ben. Der vil være fokus på holdningskorrektion, arbejdsstillinger, ammestillinger, baby vil så vidt mulig indgå i træningen, så der inspireres til ”skjult træning” hjemme.

Se info på alle kommende hold og tilmelding på følgende link: https://system.easypractice.net/overview/mindfys-v-anja-folkvard-andersen

Sund Ryg:

Til dig der har tendens til hold i lænden, smerter og træthed over lænden, eller føler du ikke er fri i ryggen i din hverdag eller under dine fritidsaktiviteter. Træningen læner sig op af GLA:D ryg – https://gladryg.sdu.dk/kernebudskaber-i-glad-ryg/ og tilrettelægges til lige netop dine problemstillinger.

Sund Nakke:

Til dig der har udfordringer med smerter i nakke og skulder og hoved, kæbe, synsforstyrrelser, Tinitus og klump i halsen, der er relateret til nakke.

Styrke og stabilitetsøvelser af musklerne omkring hele rygsøjlen. Stabilitetsøvelser for nakke, Øjenkoordination kæbeøvelser, holdningskorrektion, afspændings teknikker for nakken og selvmobilisering af nakke. Og selvfølgelig konkret træning til lige nøjagtig din problemstilling.

Skitræning, November - Februar

Bliv klar til ski – Forebyg skader.
En skiferie stiller store krav til din krop. Muskler, sener og led kommer på arbejde, for at kunne klare de mange timer på pisterne og over flere dage.
For at forberede kroppen til den fantastiske, men også fysisk krævende ferie, anbefales det at træne kroppen. Både for at undgå skader, men også for at have fysisk overskud til at udfolde sig og nyde turene ned ad pisterne.
Træningen vil have fokus på styrke i dine ben, stabilitet omkring knæene, stærke skuldre, en stærk core og generel udholdenhed.
Kom og giv den gas og bliv klar til en sjov aktiv skiferie – alt gør en forskel!
 
Alle kan være med, også selv om der ikke venter en skiferie, men du bare ønsker dig en fysisk stærkere og mere udholdende krop.
 
Træningen foregår hvert år fra November til og med uge 6 i Februar.

Graviditets Hold

Tiden under og efter en graviditet er helt unik og fyldt med store forandringer – både fysisk og mentalt. Kroppen ændrer sig, og der kan dukke nye tanker og følelser op. Giv dig selv kærlig omsorg med en motionsform, hvor du får mulighed for at skabe rum for og at have fokus på din graviditet, hvor du samtidig møder andre gravide som dig. 

Kroppen bliver forberedt på den kommende fødsel – og til et bedre udgangspunkt efterfølgende – ved træning af kernemuskulaturen og samarbejdet mellem bækkenbunden, mave, ryg og åndedrætsmuskel. 

Hver træning afrundes med mindful afspænding med fokus på vejrtrækning og indre nærvær. Det er med til at øge kropsbevidsthed, Hvilket giver ro og gør det letterer at arbejde med kroppen og ikke imod.