Holistisk Fysioterapi
I min behandling kombinerer jeg mine mange års erfaring som fysioterapeut med healing og mindfulness
Den fysioterapeutiske del går ind, undersøger og afklarer, hvilke fysiske udfordringer, der ligger bag de fysiske symptomer, som efterfølgende behandles med manuelle teknikker og øvelsesterapi.
Igennem healingen lokaliserer jeg de blokeringer, der måtte være, frigør dem og lukker omsorgsfuldt op, så energien igen kan flyde frit. Dermed genstartes den naturlige selvhealingsproces og balancen i dit energisystem genoprettes.
Mindfulness hjælper/træner dig til at bevare fokus og lære dig at være i nuet, slippe tankemylder, være nærværende i dig selv og over for andre – uden at miste dig selv. Du får skabt en bevidsthed omkring uhensigtsmæssige tanker og vanemønstre, så fremtidige udfordringer kan håndteres på en ny måde, hvor du har dig selv med hele vejen.
På den måde åbner jeg op, så du kan mærke dig selv igen, være tro mod dig selv, tage aktive til- og fravalg og drage omsorg for dig selv i en udfordrende hverdag.
Vi er alle forskellige og har vores helt eget udgangspunkt og ressourceforløb. Derfor vil indholdet i behandlingen variere fra person til person. Der arbejdes gennem flere lag for at nå dybere så essensen af den oprindelige problemstilling/blokering kan anskueliggøres, reflekteres, bearbejdes og håndteres.
Behandlingen kan indeholde:
Manuel behandling, øvelsesterapi, genoptræning, respirationsøvelser, meditationsøvelser, kropsscanninger, healing, healingsmeditationer, hverdagsaktivitet med konkret fokus, coopingstrategier, undervisning i fysiologi/anatomi og årsagssammenhæng, nærværsøvelser, coaching.
